Bålmad, natur og læring.

Mine pædagogiske og didaktiske overvejelser

Hvad ?

Vi har lavet 3 aktiviteter med at lave bålmad med :

                                     1.    Brombær-

                                            marmelade

                                     2.    Hyldesaft

                                     3.    Bagværk  

                                            (Boller og Snobrød) 

... Samt en lille dessert 

--------------------------------------------------

Hvorfor ´det ?!

Grunden til at vi tog udgangspunkt i brombær og hyld, var fordi vores biotop er

et overdådigt brombær og hyld paradis, med disse herligheder alle vejne :-)

Derfor var det oplagt at bruge dem til at lave lidt lækkerier af.

Det er noget både børn og voksne kan lide

da de har en dejlig smag og kan plukkes i både børne- og voksen højde.
Samt bage noget brød.

 Hvorfor bålmad ?

Da det at samles om et bål, næsten altid er en stor del af friluftliv (Edlev s 212), mente vi det var vigtigt at introducere børn de positive sider af bålmad, muligheder er uendelige, så man kan altid finde på noget, som kan falde i børnenes smag. 

At lave bålmad, udfordrer oftest børnenes tålmodighed (Edlev s. 212), da man skal afvente madens tilberedningstid inden man kan smage.

Man kan sige, at man må yde, for man kan nyde :-)

Derudover lærer børnene at omgås elementet ild -man skal tage sine sikkerhedsforanstaltninger og have respekt for bålets flammer.

Børnene vokser i det sociale fællesskab man har omkring et bål,

man sidder rundt om bålet, med et fælles tredje

som indbyder til dialog - og netop et fælles tredje

er i spil når man beskæftiger sig med friluftliv, da det næsten altid kræver 

at man er sammen om at løse opgaverne.

På denne måde får man som pædagog fælles erfaringer med børnene,

hvor man sammen udretter noget, dette både når vi indsamler bær og laver bål/mad.

Et fælles tredje er kendetegnet ved at man har sin opmærksomhed på en aktivitet/genstand el.lign som man har sammen/eller er sammen om - istedet for at have opmærksomheden kun på hinanden.

På den måde får man fokus på samarbejde, fællesskab og får fremmet børnenes ansvarlighed.  

Som er med til at styrke barnets værd. (Edlev s. 192-193)

Når man laver sådan en aktivitet er det godt at være opmærksom på pædagogens rolle, samt børnenes. Det er oplagt at uddelegere opgaver, så nogle børn fx får til opgave at indsamle brænde, hjælpe med målet, hjælpe med at klargøre maden osv.

Så alle børnene får medindflydelse og ansvar.

Pædagogen skal huske at anerkende både den enkeltes indsats,

samt holdets samlede indsats, ved en opmuntrende og vekselvirkende dialog. (Edlev s. 194)

Det er heller ikke en selvfølge at børn har den indsigt at al mad stammer fra naturen, derfor skal børn

introduceres og opleve naturen, for at tilegne sig den viden.

I det traditionelle samfund var det helt naturligt at man hentede en stor del af sin mad ude fra naturen, men samfundet idag er kendetegnet ved industrialisering, og derfor ser vi, samt børnene ikke længere madens vej fra naturen og til hjemmet / spisebordet.

Derfor er det lærerigt for børnene at opleve at maden kan

indsamles i naturen, og når man er derude er det spændende at

lave et bål, og dermed også følge tilberedningen.

Dermed får børnene et indblik i processen fra jord til bord. (Madsen s. 260)

 Hvorfor i naturen ?

Det er vigtigt at børnene får opbygget et godt forhold til naturen, her udvikler børn sig både fagligt og personligt. Børnene bliver stimuleret sansemæssigt i naturen og tilegner sig nogle både følelsesmæssige og kropslige erfaringer. (Edlev s. 23)
Iflg Jean Ayres så har børn et stort behov for at bruge sin krop og bevæge sig, da de sanser som bliver stimuleret giver næring til hjernes udvikling. Det ligger dybt i børn og menneskets natur generelt at bruge sin krop. (Edlev s. 41)
Og det er i naturen der er plads og albuerum til motorisk udfoldelse.
Derfor er en aktivitet med bål, hente brænde og bevægelse i skoven generelt, en ren kilde af gode
muligheder for at møde naturen, bruge sin krop og have det sjovt.

Kilder

Edlev, Lasse Thomas (2008): "Natur og miljø i pædagogisk arbejde" København

Madsen, Bent Leicht (1988): "Børn dyr & natur" København

PÅ TUR

Inden vi skulle på vores bålmads ekspedition måtte vi til byen og shoppe ind

Så vi var lige et smut i Imerco og købe en super flot jerngryde som var meget velegnet til bål,

Samt en dolk, til at snitte i træ og lave snobrød pinde med.

Ekspedienten har lige dokumenteret dette med et billed :-D

GREJBANK

Før turen havde vi pakket en masse ting, brænde, vand, litteratur, tallerkener, målebæger, bagepapir, grydelapper, lighter, grydeske, dørslag, skeer osv osv.

Vi var også i Superbrugsen efter: 

Mel, sukker, citron, gær mm.

1. BROMBÆRMARMELADE

Brombær indsamles på biotoppet

Brombær vaskes og renses for smådyr

Bålet tændes med brænde og pinde

Den flotte og super gode gryde 

400 g. sukker hældes op

Og sukker i blandes brombærene

Voilá!!

Brombærmarmelade på snobrød... MUMS!

Opskrift

Giver 2 små glas

500 g brombær

400 g sukker

1 spsk citronsaft

Evt. atamon

Brombærrene hældes i en gryde og varmes langsomt op, til frugtmassen koger. Lad bærrene koge i 5 minutter. Hæld sukker i, og lad det koge i nogle minutter. Tag gryden af varmen, og rør citronsaft i. Hæld marmeladen på skoldede syltetøjsglas, evt. skyllet med atamon. Luk med låg med det samme.

Opskrift fra : http://www.isabellas.dk/mad/brunch-morgenmad/brombaermarmelade

2. HYLDESAFT

Hyld indsamles fra biotoppen

  

 

Bål tændes

 

Æbler skæres i tern og tilsættes

Koges op 

Der skal tilsættes vand, for derefter at dryppe til tørre på et viskestykke

og så skal der sukker i, og citronsaft

for derefter at blive kogt lidt mere.

  

Sådan 

Velbekomme :-) 

Opskrift

1-1½ kg hyldebær

¾ l vand

3 syrlige æbler

pr. l. siet saft:

ca. 250 g sukker

evt. 1 tsk. flydende Atamon

Skyl bærrene og klip de grove, grønne ribber af (bærrene skal ikke pilles helt fra stilkene).

Kom dem i en stor gryde sammen med æbler skåret i kvarte.

Hæld vandet ved, og bring det langsomt i kog. Kog ca. 20 minutter, til bærrene brister.

Hæld det hele i en saftpose eller et fint klæde over en sigte, og lad det dryppe af. Mas ikke bærrene.

Når saften er dryppet fra, måles den. Kog den hurtigt op igen med sukker og smag om den er tilpas sød. Ønskes en mere syrlig saft kan man tilsættes 1 tsk. citronsyre pr. l saft.

Opskrift fra : http://www.femina.dk/mad/drikke/laekker-hyldebaersaft

3. BAGVÆRK

Dejen æltes, og bålet brænder - se videoen..

Dejen er klar

 

For at lave boller, skal gryden indrettes som en ovn.

Dette gjorde vi ved at købe små tærteforme som passede til gryden, i den lagte vi bagepapir ligesom man også bruger i en ovn. Vi gjorde så den lille fejl til at starte med at vi overså at

for at få bagt bollerne ordentligt, krævede det at man lagde sand i bunden af gryden, for at få hævet bollen. Ellers ville den , som vi også erfarede brænde bollen på.

Vi var også overrasket over at bollen blev så hurtigt færdigt, men da vi skar dem over var de ren og skær dej indeni. Så opdagede vi det med sandet, og fik bagt nogle gode boller derefter :-)  

 Her ses det, da vi bagte bollen uden sand i bund.

Her ses det, da vi havde sand i bunden

  

Disse boller skulle have en ekstra gang,

i gryden med sand i bunden.

Det færdige resultat

Smagte fantastisk!!

SNOBRØD

Der skal snittes snopind til snobrødet med den nye dolk

Snobrødet holdes over bålet, og så skal det vendes og drejes løbende.

Et færdigt styk snobrød

Opskrift 

På dej til boller og snobrød

½ pk. gær

4 dl. vand

2 spsk sukker

1 knivspids salt 

hvedemel efter behov

DESSERT

Mirabel blommer som en lille snack

-