Trine Louise's Naturperler :): Nedbrydning

Naturens nedbrydning

Efter at vi har været ude i skoven og samle affald, og have gennemført et lærings forløb om dette, var det oplagt at bygge videre på det, og så lave et forløb hvor man undersøger, hvad der så sker med den affald som bare for lov til at ligge i naturen og som ikke bliver samlet op.
Med dette har vi så valgt at lave et naturvidenskabeligt forsøg, for at undersøge hvad der sker med de forskellige skrald-elementer når de bliver monteret og installeret nede i jorden.
Dette forsøg vil vi også bruge til feltarbejde i en institution når vi skal ud og lave praksisafprøvning, for at få inddraget børnenes hypoteser og deres undring som kan opstå,
ved at være meddeltagere i dette forsøg.
Så det er jo spændende :-)

Vi har valgt at dokumenterer aktiviteten og vores biotop arbejde, ved at skrive, tage billeder samt video, og sætte aktiviteten op på en SMTTE-model

SMTTE- model

SMTTE-modellen bestå af 5 elementer som man skal forholde sig til i forbindelse med at man arbejder med børns læreprocesser.

Sammenhæng

Da vi har haft en aktivitet med affald opsamling, er det oplagt at bygge videre på denne aktivitet og lave et forsøg med Naturens nedbrydning, hvor vi vil lave et eksperiment med hvad der sker med det affald som smides ud i naturen. Forsøget udføres af Trine og Mathilde Og vi bygge videre på dette forsøg når vi skal ud i institutionen og lave feltarbejde.

Mål

Vi vil gerne opnå at give børnene kendskab til naturen og dens nedbrydning, og vise og eksperimentere med, hvad der sker, hvis der bliver smidt affald i naturen. hvor bliver det af? og bliver det overhovedet nedbrudt? Og hvad med de forskellige materialer, er der forskel på nedbrydningstid - og hvad forsvinder hurtigere eller langsommere end noget andet?
Vi vil gerne støtte op om børnenes udvikling af miljøomsorg / miljøbevidsthed, hvor barnet lærer at udvise omsorg og respekt for naturen. - her gennem forsøg og ekserimentering.

Skabe rum og muligheder for at børnene får udviklet og udnyttet deres nysgerrige natur, ved at inddrage børnene og give plads til deres undrende og undersøgende spørgsmål. Som kan være med til at børnene får udnyttet deres naturlige lyst til at eksperimenterer - og gennem disse muligheder vi kan være med til at skabe plads og rum for børnene observationer, deres hypoteser, og børnenes bidrag til gennemførelse af forsøget. (Edlev 69)

Vi som pædagog(studerende) kan derfor være med (sammen med børnene) til at få skabt et læringsrum, hvor børn og voksne oplever en tilstand af FLOW.

Endvidere;

Forståelse for hvor ting bliver af.

Forståelse for kredsløb og nedbrydning.

Naturoplevelser

Tegn Tegn er de ting vi skal øje med, som kan vise at vi er på rette vej, det er disse som kan være indikatorer på den ønskede udvikling. Disse tegn skal vi være opmærksomme på og observerer på når vi udfører vores feltarbejde

Nogle af de tegn vi ønsker at se på at vi nærmer os målet, er at børnene udviser engagement og fordybelse i aktiviteten. Børnene indbyder til dialog, bruger deres nysgerrighed og deltager bidragende til dette projekt.

De lytter og kigger opmærksomt og bruger deres krop og sanser, forhåbentlig kan de begynde at eksperimentere på eget initiativ, og stille undrende og reflekterende spørgsmål.

Men der kan også opstå andre uventede tegn på læring, da børn er uforusigelige og det er jo også med til at gøre det spændende.

For at støtte op om børnenes engagement og aktivitetens mål, vil vi stille børnene spørgsmål, udfordre børnenes undring, byde op til dialog. Derudover vil vi være opmærksom på pædagogens rolle, ved at sætte ord på aktiviteten, hændelser, iagttagelser mm. Vi vil være opmærksomme på hvad børnene er optaget af, hvad de snakker om og leger med. På den måde kan vi få ny indsigt i hvordan barnet er og hvilket udviklingsniveau de er nået til.

Tiltag

Når vi har hjembragt de forskellige skrald dele, vil vi monterer delene på et bræt, og derefter sømme de forskellige dele på og grave installationen ned i jorden. Vi har valgt at grave skraldet op igen efter 3 dage, samt igen efter 2-3 mdr, for at se hvad som der er sket. Børnene deltager løbende og er med til at bygge, installere denne skrald-kæp i jorden.

Evaluering

Når vi har afsluttet aktiviteten skal der evalueres på den, både når vi udfører forsøget selv, og når vi gør det i forbindelse med praksisafprøvning. For at erfarer hvad som evt. kan gøre bedre/anderledes. Hvordan man kan være med til at støtte op om den bedst mulige læring. Hvad vi som pædagogstuderende har lært og hvordan vi kan bruge denne erfaring til fremtidige aktiviteter. Denne evaluering kan udføres mundtligt i en diskussion og meningsudvekskling, samt skriftligt i form af blogindlæg.

_____________________________________

Nedbrydnings tid

PAP OG PAPIR

Pap og papir er nemmere nedbrydeligt end fx plastik

fx: er en mælkekarton ca 2 år om at blive nedbrudt i naturen.

PLASTIK

Plastik er noget af det som tager rigtig mange år at nedbryde i naturen, en plastikpose som vi har fundet, tager fx op til 400 år før det er forduftet.

SØLVPAPIR

Sølvpapir er af aluminium, og aluminium er meget svært at nedbryde. fx kan en sodavandsdåse af aluminium være op til 500 år om at forgå. Derfor er det en god ting at pant-systemet findes, så mennesker får afleveret dåserne til genanvendelse.

Til genanvendelse af andre alluminiums emballager (fx en leverposteg pakke) kan sendes til genbrug hvis din kommune tilbyder dette, men der skal emballagen have det blå ALU-mærket, se mere her : http://samvirke.dk/forbrug/artikler/aluminiumsmaerket-guide-genbrug.html

Den lange nedbrydningstid, samt det at aluminium er så energikrævende at producere

er blandt de grunde til jeg selv personligt ikke køber/bruger sølvpapir, istedet for bruger jeg madpakkepapir.

Sølvpapir er 30 gange værre for miljøet end madpakkepapir, samt CO2 udledningen fra de to produkter, er en stor forskel.

Citat:"» (...) du kan reducere din CO2-udledning med 14 kilo CO2 per år ved at skifte til madpapir, hvis du hidtil har pakket din madpakke i staniol 200 gange om året«, lyder rådet fra miljøingeniøren."

Kilde: http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE488915/drop-staniol-naar-du-smoerer-madpakker/

Grunden til at fx plastik, sølvpapir, dåse osv. ikke forsvinder, er fordi
at dyr, insekter, bakterier mm. ikke spiser det, og dette er grunden til at det bare kan ligge i naturen i FLERE Hundrede år!!

Aktiviteten i billeder og film

Se vores video -->