Indsamling af skrald
SMTTE model
Vi har valgt at koble aktiviteten op på SMTTE-modellen, da læreplanerne forpligter til at man tænker didaktisk (får gjort sig pædagogiske overvejelser.)
Børnene lære ikke altid det som pædagogerne sætter som mål, men de lære måske noget andet og måske endda noget mere. Vi har derfor valgt SMTTE-modellen for at få spurgt os selv, hvad er det vi vil, hvad vil vi opnå, og hvordan kan vi forsøge at realisere målene ? (2011, s.72-73)
SMTTE-modellen bestå af 5 elementer som man skal forholde sig til i forbindelse med at man arbejder med børns læreprocesser.
Sammenhæng
Vi er 2 pædagogstuderende til rådighed i udarbejdelsen af aktiviteten i forbindelse med vores valgmodul om natur-miljø og udeliv. Vi har udvalgt vores biotop (et område i Toftegårdsskoven i Marstal) som udgangspunkt for aktivitetens udførelse.
I næste uge hvor vi skal ud og lave feltarbejde i institutionen Kernehuset i Ærøskøbing (Ærø) hvor vi blandt andet tager fat i denne aktivitet, og afprøver den med / på børnene.
Her har vi valgt at arbejde med målgruppen 5-6 årige altså de kommende skolebørn. Vi forventer at vi skal arbejde med en lille gruppe bestående af 4-5-6 børn samt en af deres faste pædagoger. Grunden til at vi har valgt denne målgruppe er at vi forventer at de er på et udviklingsniveau hvor de har en forståelse for affald og hvor vi kan skabe en videre interesse for netop dette emne.
Mål
Vi vil gerne opnå at give børnene kendskab til naturen og det affald som den bliver udsat for.
Vi vil gerne være med til at præge børnenes miljøbevidsthed igennem en sjov aktivitet, så de får oparbejdet en naturlig respekt for naturen.
Vi vil gerne støtte op om børnenes udvikling af miljøomsorg / miljøbevidsthed, hvor barnet lærer at udvise omsorg og respekt for naturen. Vi skal have omtanke for hvordan vi behandler naturen og at man ikke bare ser naturen (her skoven) som en stor skraldespand/losseplads hvor man bare kan smide om sig med affald som man lyster. Iflg. Edlev så vil miljø omsorgen blive udviklet som en del af barnets dannelse hvis barnet også får lov til i eget tempo at gøre sig erfaringer i naturen. (Edlev s. 84-85) Derfor er det også vigtigt for os at imødekomme barnets udviklingsniveau.
Tegn
De tegn vi ønsker at se på at vi nærmer os målet, er at børnene på eget initiativ begynder at gennemsøge området for affald, at de udviser engagement og fordybelse i aktiviteten. Og de indbyder til dialog omkring aktiviteten, at de lytter og kigger opmærksomt og bruger deres krop og sanser og stille undrende og reflekterende spørgsmål bla. omkring det affald som er blevet smidt i naturen.
Børnene lærer at tage ansvar for naturen og for lokalområdet og dermed får indarbejdet en holdning til at skrald som plast mm. hører til i skraldespanden og ikke i skovbunden.
Tiltag
Aktiviteterne bliver sat i gang med at pakke en grejbank som fx poser, handsker, opsamler tang, gummistøvler mm. Denne forberedelse er med til at vi får kommet i gang med aktiviteten.
Børnene deltager i klargøringen og forberedelserne til aktiviteterne.
For at støtte op om børnenes engagement og aktivitetens mål, vil vi stille børnene spørgsmål, udfordre børnenes undring, byde op til dialog. Derudover vil vi være opmærksom på pædagogens rolle, ved at sætte ord på aktiviteten, hændelser, iagttagelser mm. Vi vil være opmærksomme på hvad børnene er optaget af, hvad de snakker om og leger med. På den måde kan vi få ny indsigt i hvordan barnet er og hvilket udviklingsniveau de er nået til.
Evaluering
Efter at vi har afsluttet aktiviteten vil vi evaluere på dette. Vi vil bruge evalueringen til at støtte op om de rigtige læreprocesser og vi vil erfarer hvordan vi næste gang kan lave aktiviteten så vi støtte op om den bedst mulige læring. Man kan også evaluere på hvert enkelt barn, hvordan lære de bedst, og hvad man kan gøre for at de får større udbytte af læringen. Man kan få dem til at demonstrerer deres færdigheder (Vi vil senere følge op på dette, når vi har lavet feltarbejde i institutionen.)
SMTTE model
Vi har valgt at koble aktiviteten op på SMTTE-modellen, da læreplanerne forpligter til at man tænker didaktisk (får gjort sig pædagogiske overvejelser.)
Børnene lære ikke altid det som pædagogerne sætter som mål, men de lære måske noget andet og måske endda noget mere. Vi har derfor valgt SMTTE-modellen for at få spurgt os selv, hvad er det vi vil, hvad vil vi opnå, og hvordan kan vi forsøge at realisere målene ? (2011, s.72-73)
SMTTE-modellen bestå af 5 elementer som man skal forholde sig til i forbindelse med at man arbejder med børns læreprocesser.
Sammenhæng
Vi er 2 pædagogstuderende til rådighed i udarbejdelsen af aktiviteten i forbindelse med vores valgmodul om natur-miljø og udeliv. Vi har udvalgt vores biotop (et område i Toftegårdsskoven i Marstal) som udgangspunkt for aktivitetens udførelse.
I næste uge hvor vi skal ud og lave feltarbejde i institutionen Kernehuset i Ærøskøbing (Ærø) hvor vi blandt andet tager fat i denne aktivitet, og afprøver den med / på børnene.
Her har vi valgt at arbejde med målgruppen 5-6 årige altså de kommende skolebørn. Vi forventer at vi skal arbejde med en lille gruppe bestående af 4-5-6 børn samt en af deres faste pædagoger. Grunden til at vi har valgt denne målgruppe er at vi forventer at de er på et udviklingsniveau hvor de har en forståelse for affald og hvor vi kan skabe en videre interesse for netop dette emne.
Mål
Vi vil gerne opnå at give børnene kendskab til naturen og det affald som den bliver udsat for.
Vi vil gerne være med til at præge børnenes miljøbevidsthed igennem en sjov aktivitet, så de får oparbejdet en naturlig respekt for naturen.
Vi vil gerne støtte op om børnenes udvikling af miljøomsorg / miljøbevidsthed, hvor barnet lærer at udvise omsorg og respekt for naturen. Vi skal have omtanke for hvordan vi behandler naturen og at man ikke bare ser naturen (her skoven) som en stor skraldespand/losseplads hvor man bare kan smide om sig med affald som man lyster. Iflg. Edlev så vil miljø omsorgen blive udviklet som en del af barnets dannelse hvis barnet også får lov til i eget tempo at gøre sig erfaringer i naturen. (Edlev s. 84-85) Derfor er det også vigtigt for os at imødekomme barnets udviklingsniveau.
Tegn
De tegn vi ønsker at se på at vi nærmer os målet, er at børnene på eget initiativ begynder at gennemsøge området for affald, at de udviser engagement og fordybelse i aktiviteten. Og de indbyder til dialog omkring aktiviteten, at de lytter og kigger opmærksomt og bruger deres krop og sanser og stille undrende og reflekterende spørgsmål bla. omkring det affald som er blevet smidt i naturen.
Børnene lærer at tage ansvar for naturen og for lokalområdet og dermed får indarbejdet en holdning til at skrald som plast mm. hører til i skraldespanden og ikke i skovbunden.
Tiltag
Aktiviteterne bliver sat i gang med at pakke en grejbank som fx poser, handsker, opsamler tang, gummistøvler mm. Denne forberedelse er med til at vi får kommet i gang med aktiviteten.
Børnene deltager i klargøringen og forberedelserne til aktiviteterne.
For at støtte op om børnenes engagement og aktivitetens mål, vil vi stille børnene spørgsmål, udfordre børnenes undring, byde op til dialog. Derudover vil vi være opmærksom på pædagogens rolle, ved at sætte ord på aktiviteten, hændelser, iagttagelser mm. Vi vil være opmærksomme på hvad børnene er optaget af, hvad de snakker om og leger med. På den måde kan vi få ny indsigt i hvordan barnet er og hvilket udviklingsniveau de er nået til.
Evaluering
Efter at vi har afsluttet aktiviteten vil vi evaluere på dette. Vi vil bruge evalueringen til at støtte op om de rigtige læreprocesser og vi vil erfarer hvordan vi næste gang kan lave aktiviteten så vi støtte op om den bedst mulige læring. Man kan også evaluere på hvert enkelt barn, hvordan lære de bedst, og hvad man kan gøre for at de får større udbytte af læringen. Man kan få dem til at demonstrerer deres færdigheder (Vi vil senere følge op på dette, når vi har lavet feltarbejde i institutionen.)
PROCESSEN I BILLEDER OG TEKST
Så er mig og Mathilde på vej til biotoppet for at støvsuge stedet for skrald.
Her ses Mathilde klar parat :-)
Her ses Mathilde klar parat :-)
Her er jeg igang ihærdigt med at stå på hovedet i skovbunden og
rydde affald op, efter skovsvinet ;-))
DAGENS FUND
Plastik
Emballager fra diverse madvarer, urtepotte, plastikposer, juicekarton mm.
Papir
Rosinpakke (med rosiner i) samt pap tallerken
Rosinpakke (med rosiner i) samt pap tallerken
Sølvpapir
Hvad med skraldespande?
I Toftegaardskoven er der ingen affaldsspande.
Dette var muligvis en god ting at få installeret i tofteskoven, så folk har nemmere adgang til at komme af med deres skrald og ikke så nemt bliver fristet til at smide det i naturen.
Vi har derfor taget kontakt til naturstyrelsen for at gøre dem opmærksomme på dette.
Vi har derfor taget kontakt til naturstyrelsen for at gøre dem opmærksomme på dette.
Hjemme igen
Sortering
Dagen og aktiviteten sluttede af med at vi fik sorteret affald, i plast og pap.
Sortering
Dagen og aktiviteten sluttede af med at vi fik sorteret affald, i plast og pap.
Mine tanker
Vi blev faktisk ret overrasket over hvor meget skrald der var at finde, når man blot kiggede efter det. Jeg tænkte ellers først , om vi nu overhovedet kunne finde noget derude på biotopet.
Men der var masser når man kiggede efter det.
Det jeg egentligt lidt ærgelig over, men jeg er også selv blevet opdraget med at, man ikke smider noget affald ud i naturen, (eller andre steder for den sags skyld) så det har jeg aldrig haft samvittighed til selv bare at smide affald.
Derfor tror jeg også at vi som voksne, forældre, pædagoger kan være med til at
oparbejde en miljøbevidsthed i børnene. Hvis det er noget de får lært fra de er små, ved at spejle sig i voksne som har denne holdning og lærer det fra sig. :-)
-
Litteratur
Lind, Unni. (2009). Pædagogik og pædagoger. Frederikshavn: Dafolo A/S
Edlev, Lasse Thomas (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark, København
Uldall, Lena. (2010) http://uldallconsult.dk/Billeder/pdf/SMTTE-artikel.pdf Uldall Consult Aps
-
Ingen kommentarer:
Send en kommentar