Natursyn

Natursyn består af vores holdninger til naturen, og hvilke betydninger man giver den. Det kan være den måde man behandler naturen, både automatisk og det mere velfunderet etiske grundlag. Natursyn kan være meget forskelligt fra person til person og selve naturbegrebet kan inddeles under 7 forskellige naturbegreber. Natursyn drejer sig om hvordan man anskuer/ser naturen samt hvordan man balancere imellem hvordan man bruger naturen og til hvordan man beskytter naturen. (275) 

Det antropoventriske natursyn ”En fræser/crosscykel bane” - Har mennesket i centrum, mennesket har ret til at have magten/herredømmet over naturen. Mennesket har en højere værdi, hvor naturen mere er til nytte for mennesket. Vi skal lære børn hvordan naturen kan gavne os. (275-276)

Det zoocentriske natursyn ”En kaningård” Her tillægges dyrene også en værdi/egenværdi, som skal respekteres og som har egne rettigheder. Mennesket skal beskytte dyrenes mangfoldighed, udbredelse, levesteder mm. Børn skal lære at vise omsorg for dyr.  (276-277)

Det økocentriske natursyn ”Et reservat” Naturen har værdi og bevares som den er. Enhver levende organisme har sin egen stræben efter livsudfoldelse.  – Kritik: mennesket har ikke ret til bekæmpe livstruende fx virus. Børn skal lære at vise enhver skabning respekt. Fx kan barnet ikke se sig vred på en hveps fordi den stikker. (277-278).

En anden opfattelse som kombinerer de 3 =
Antropocentrifugal naturopfattelse 

- Mennesket i centrum, men åbner perspektivet ud mod dyr, insekter, osv osv…. (281-283)

Pædagogen skal være bevidst om sit natursyn, samt børn må opmuntres til at tage stilling til etiske spørgsmål i de forskellige perspektiver. Ofte er pædagogen nødsaget til at træde ind og adfærdsregulere når fx børn er i kontakt med dyr, for at sikre sig etikken. Som pædagog skal man gøre sig etiske og didaktiske overvejelser, hvordan natursyn/holdninger kan introduceres til børn. (279) 

/Trine Louise

Natyr og miljø i pædagogisk arbejde - Edlev