Dræbersnegle parring

Hej, vil lige vise jer noget som mig og Mathilde har fundet...

nemlig 2 dræbersnegle som parrer sig! 

Det har jeg nemlig drømt om længe at se, og så var de der jo lige :-)

Snegle er jo hermofroditter, så det har både kvindelig og mandelig kønsorganer, som de krænger ud, og udveksler sæd, og så bliver begge snegle befrugtet.. det er da Smart!!!

Sædcellerne overføres i en hindeagtig sæk, som også kaldes for : spermatofor !

Nu en snegl er både han og hun, kunne det tænkes at de kunne befrugte sig selv, men det lader til , at de ikke benytter sig af dette...

Efter parringen lægger de æg, og kan lægge op til 400 æg på en sæson, så ikke helt underligt, at man ser dem så ofte, og at der er så mange på vores biotop.

Her er dem vi fandt -->

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/bloeddyr/snegle/iberisk-skovsnegl/biologi/livscyklus/

-

Præsentation af dyrehold

Hej

Her er vores video-præsentation af vores dyrehold.

-

Dyrehold - Pædagogiske overvejelser samt reflektioner

Pædagogiske overvejelser i 

forbindelse med mit dyreholds projekt

Brugere

Dyreholdet med kompostorme er i vores forløb henvendt til børn i alderen 4-6 år, men man kan også bruge sådan et dyrehold til andre brugere og borgere i alle aldre.
De 4-6 årige børn er særligt velegnet pga. af de har nået en vis alder hvor de har en form for forståelse for pleje og pasning af dyr, samt forsigtighed i forbindelse med håndteringen af dyrene, og samtidig har en nysgerrighed.

Iflg. Bent Leicht Madsen så er børn i alderen 4-10 år begyndt at være i stand til at differentiere mellem forskellige dyr, og viser fx væmmelse eller tryghed ved de forskellige slags dyr. Men man kan ikke forvente at de kan tage det fulde ansvar for et dyr endnu, og der kommer pædagogens ansvar for dyrets pasning også til syne. (Madsen s. 136)

Børnene har også nået en alder hvor de ville kunne sættes ind i begrebet - kredsløb - som kompostormen er en del af, derfor er der gode muligheder for at lære børn i denne målgruppe dette, og som kan være med til at give børnene en viden og en naturoplevelse.

Derudover giver det børnene en ansvarsfølelse, at skulle varetage et levende væsen, sørge for at det får mad, at fugtigheden bevares og at deres terrarium er i orden, på ligefod med andre husdyr, dermed får børnene oparbejdet en dyre etik.

De faglige begreber i forbindelse med dette projekt er bl.a. :
Kredsløb, nedbrydning mm.
Hvor med kredsløbet kan man - give madaffald til kompostormene, som omdanner det til muld/kompost, som man igen kan gøde sine planter med, som igen kan vokse op og blive til et æbletræ, som vi mennesker kan spise, og så kan vi give æbleskroget til ormene igen.
På denne måde kører det hele rundt,
og dette er noget man kan introducere til børnene,
så får de en forståelse for hvordan ting oftest høre sammen.
Børnene bliver også introduceret for begreberne nedbrydning, opløsning mm. hvor børnene får en forståelse for disse begreber, hvad de betyder og hvordan de/det fungerer.

Pædagogisk forløb

Dette er et dyrehold som passer de fleste målgrupper, store som små. Vi har udvalgt at forløbet skal være henvendet til dagtilbud, normalområdet og i en alder på ca 5-6 år. Dyreholdet ligger op til at lave forløb og aktiviteter med affald og nedbrydning i naturen.

Mål;

Når vi skal kigge på lovgivningen inden for dette område, så er det bl.a. de pædagogiske læreplaner som vi skal have fat i, og det er her vi primært har sat i temaet om
natur og naturfænomener, hvor mennesket/barnet skal lære at forstå og tage ansvar for naturen, og denne dannelse skabes netop af aktiviteter og oplevelser i naturen, hvor børnene får mulighed for at undres og eksperimentere med de indtryk de får.
Det er også her de kan lære om sammenhænge som ellers kan være svære at forstå, som fx nedbrydning og kredsløb i vores aktiviteter. 

Pædagogens rolle

Pædagogen anskaffer terrarium (eller kompostbeholder), samt indkøb af kompostorme. Børnene skal deltage i den daglige pasning, men det er pædagogen som der i sidste ende har ansvaret for at dyret trives og får at det får sine behov opfyldt såsom mad, vand og rengøring.

REFLEKSIONER OVER EGET UDBYTTE AF DYREHOLDET

Jeg fik tilegnet mig en viden om bløddyret - ormen - kompostormen. Hvordan den fungerer, spiser, formere sig samt hvilke forhold der skal være til stede for at den kan trives - derudover fik jeg en større indsigt i hvordan et kredsløb fungerer, noget man ikke tænker over i det daglige, men som helt sikkert er noget man kan bruge, fx anskaffe sig en kompostbeholder, og på den måde lave egen muld ud af ens rester og affald, som man igen kan bruge til fordel for sin have mm.

Derudover har dyreholdet, samt forløbet med affald og nedbrydning, fået mig til at sortere endnu mere, med mit eget affald herhjemme.

-

Madsen, Bent Leicht (1988): Børn, dyr og natur

http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_paedagogiske_laereplaner?opendocument

Dyrefælder - Aktivitetet nr 6

Aktivitet

Vi har valgt at lave en aktivitet med dyrefælder, for at runde det overordnede tema om affald og nedbrydning af.
Fordi vi nu har fundet affald og lavet nedbrydningstest, så ville det også være nærliggende og undersøge hvem naturens "skraldemænd" er, hvad er det for nogle dyr som spiser de æbleskrog, bananskralder mm. som folk smider ud til højre når de går en tur skoven, eller ud af vinduet i bilen, når de kører søndagstur.

Hvorfor?
For at børnene kan undersøge hvad som gemmer sig i skovbunden, hvilke dyr der er og som spiser det organiske affald. På denne måde får børnene et lille indblik i dyreverdenen, og den natur og det miljø som er der ude. Dermed kan aktiviteter i naturen være med til at vække børns nysgerrighed og på den måde få skabt et læringsmiljø hvorpå børnene gennem en sjov og spændende måde får viden om dyr og natur. 

Hvem?
Aktiviteten har jeg og Mathilde udført

Hvad og hvordan?
Vi har bygget dyrefælder, 2 stk.
Den ene er en kartoffelfælde, da kartoflens saftige indre tiltrækker små sultne dyr. Denne her har vi lavet ved at udhule en kartoffel med en kniv, og skære to trekanter så dyrene kan finde vej ind i kartoflen, for derefter at sætte den sammen igen med tape.
Denne fælde har vi ligget lidt ind under et par blade nede i skovbunden på vores biotop, så dyrene kan kravle lige ind i den.
Den anden fælde vi har lavet er en faldfælde.
Den består af en plastikflaske som vi har skåret over, og i den har vi lagt kartoflens indmad. Denne fælde skal graves ned i skovbunden, så den blir plan med jorden. På denne måde kan dyrene så falde ned i fælden når de går forbi eller bliver tiltrukket af maden.
Disse fælder har vi installeret ca midt på dagen, og så valgte vi at følge op, ved at tage ud næste morgen for at tjekke fælderne for dyr.

Hvad kunne vi have gjort anderledes?
Da vi kom næste morgen, var der en smule vand i fælden, fordi det havde regnet om natten, dette havde vi ikke taget højde for, og vi skulle nok have haft bygget et form for tag, for at sikre at ingen dyr ville lide druknedøden i vores fælde. Der var dog ingen dyr som led overlast, men de var blevet våde og trængte til at blive tørre igen. 

Installation af fælder

Her er vi igang med at lave fælder, vi har brugt
en plastikflaske og en kartoffel.

Der graves i jordbunden, for at få installeret vores faldfælde.

Her ser i fælden, klar parat til at fange dyr.

Kartoflen ligger på skjul i bladende.

FANGSTEN

Se vores video, hvor mig og Mathilde tager jer med ud i skoven, og fortæller og viser jer lidt om de fælder vi er taget ud for at tjekke -->

Jeg vil altså gerne lige anbefale mine medstuderende denne fantastiske bog, den er altså bare kanon god at have og bruge når man skal artsbestemme dyr, så dejlig overskuelig at gå til, og den er rigtig god at læse og kigge i. Min store dreng har også meget glæde af den, han kigger ofte i den og det er
især de insekter, biller som ser lidt farlige ud, som fanger hans interresse ;-)
eller hvis han har fundet et eller andet dyr ude i haven (Vi har en skov, i baghaven)
Men ihvertfald gode anbefalinger til den herfra *****

Små dyr i skoven
Af Lars-Henrik Olsen
Jakob Sunesen
Bente Vita Pedersen

FRA FALDFÆLDEN

Bronzejordløber

Dræbersnegl
Knapsnegl
Bænkebider

KARTOFFELFÆLDE

Dræbersnegl igang med at afføre..

og en bænkebider

Knapsnegl

Og så fandt vi en lille ukendt fætter som det ikke lige lykkedes os at
kategorisere. Den var meget lille, måske 3mm.

Måske i har et bud?? 

Litteratur

Olsen, Lars-Henrik mfl. (2009): "Små dyr i skoven"

-

Nedbrydning - Aktivitet nr 5

Naturens nedbrydning

Efter at vi har været ude i skoven og samle affald, og have gennemført et lærings forløb om dette, var det oplagt at bygge videre på det, og så lave et forløb hvor man undersøger, hvad der så sker med den affald som bare for lov til at ligge i naturen og som ikke bliver samlet op.
Med dette har vi så valgt at lave et naturvidenskabeligt forsøg, for at undersøge hvad der sker med de forskellige skrald-elementer når de bliver monteret og installeret nede i jorden.
Dette forsøg vil vi også bruge til feltarbejde i en institution når vi skal ud og lave praksisafprøvning, for at få inddraget børnenes hypoteser og deres undring som kan opstå,
ved at være meddeltagere i dette forsøg.
Så det er jo spændende :-)

Vi har valgt at dokumenterer aktiviteten og vores biotop arbejde, ved at skrive, tage billeder samt video, og sætte aktiviteten op på en SMTTE-model

SMTTE- model

SMTTE-modellen bestå af 5 elementer som man skal forholde sig til i forbindelse med at man arbejder med børns læreprocesser.

Sammenhæng

Da vi har haft en aktivitet med affald opsamling, er det oplagt at bygge videre på denne aktivitet og lave et forsøg med Naturens nedbrydning, hvor vi vil lave et eksperiment med hvad der sker med det affald som smides ud i naturen. Forsøget udføres af Trine og Mathilde Og vi bygge videre på dette forsøg når vi skal ud i institutionen og lave feltarbejde.

Mål

Vi vil gerne opnå at give børnene kendskab til naturen og dens nedbrydning, og vise og eksperimentere med, hvad der sker, hvis der bliver smidt affald i naturen. hvor bliver det af? og bliver det overhovedet nedbrudt? Og hvad med de forskellige materialer, er der forskel på nedbrydningstid - og hvad forsvinder hurtigere eller langsommere end noget andet?
Vi vil gerne støtte op om børnenes udvikling af miljøomsorg / miljøbevidsthed, hvor barnet lærer at udvise omsorg og respekt for naturen. - her gennem forsøg og ekserimentering.

Skabe rum og muligheder for at børnene får udviklet og udnyttet deres nysgerrige natur, ved at inddrage børnene og give plads til deres undrende og undersøgende spørgsmål. Som kan være med til at børnene får udnyttet deres naturlige lyst til at eksperimenterer - og gennem disse muligheder vi kan være med til at skabe plads og rum for børnene observationer, deres hypoteser, og børnenes bidrag til gennemførelse af forsøget. (Edlev 69)

Vi som pædagog(studerende) kan derfor være med (sammen med børnene) til at få skabt et læringsrum, hvor børn og voksne oplever en tilstand af FLOW. 

Endvidere;

Forståelse for hvor ting bliver af.

Forståelse for kredsløb og nedbrydning.

Naturoplevelser

Tegn Tegn er de ting vi skal øje med, som kan vise at vi er på rette vej, det er disse som kan være indikatorer på den ønskede udvikling. Disse tegn skal vi være opmærksomme på og observerer på når vi udfører vores feltarbejde

Nogle af de tegn vi ønsker at se på at vi  nærmer os målet, er at børnene udviser engagement og fordybelse i aktiviteten. Børnene indbyder til dialog, bruger deres nysgerrighed og deltager bidragende til dette projekt.  

De lytter og kigger opmærksomt og bruger deres krop og sanser, forhåbentlig kan de begynde at eksperimentere på eget initiativ, og stille undrende og reflekterende spørgsmål. 

Men der kan også opstå andre uventede tegn på læring, da børn er uforusigelige og det er jo også med til at gøre det spændende.

For at støtte op om børnenes engagement og aktivitetens mål, vil vi stille børnene spørgsmål, udfordre børnenes undring, byde op til dialog. Derudover vil vi være opmærksom på pædagogens rolle, ved at sætte ord på aktiviteten, hændelser, iagttagelser mm. Vi vil være opmærksomme på hvad børnene er optaget af, hvad de snakker om og leger med. På den måde kan vi få ny indsigt i hvordan barnet er og hvilket udviklingsniveau de er nået til.

Tiltag

Når vi har hjembragt de forskellige skrald dele, vil vi monterer delene på et bræt, og derefter sømme de forskellige dele på og grave installationen ned i jorden. Vi har valgt at grave skraldet op igen efter 3 dage, samt igen efter 2-3 mdr, for at se hvad som der er sket. Børnene deltager løbende og er med til at bygge, installere denne skrald-kæp i jorden.

Evaluering

Når vi har afsluttet aktiviteten skal der evalueres på den, både når vi udfører forsøget selv, og når vi gør det i forbindelse med praksisafprøvning. For at erfarer hvad som evt. kan gøre bedre/anderledes. Hvordan man kan være med til at støtte op om den bedst mulige læring. Hvad vi som pædagogstuderende har lært og hvordan vi kan bruge denne erfaring til fremtidige aktiviteter. Denne evaluering kan udføres mundtligt i en diskussion og meningsudvekskling, samt skriftligt i form af blogindlæg.

_____________________________________

Nedbrydnings tid 

PAP OG PAPIR

Pap og papir er nemmere nedbrydeligt end fx plastik

fx: er en mælkekarton ca 2 år om at blive nedbrudt i naturen. 

PLASTIK

Plastik er noget af det som tager rigtig mange år at nedbryde i naturen, en plastikpose som vi har fundet, tager fx op til 400 år før det er forduftet. 

SØLVPAPIR

Sølvpapir er af aluminium, og aluminium er meget svært at nedbryde. fx kan en sodavandsdåse af aluminium være op til 500 år om at forgå. Derfor er det en god ting at pant-systemet findes, så mennesker får afleveret dåserne til genanvendelse.

Til genanvendelse af andre alluminiums emballager (fx en leverposteg pakke) kan sendes til genbrug hvis din kommune tilbyder dette, men der skal emballagen have det blå ALU-mærket, se mere her : http://samvirke.dk/forbrug/artikler/aluminiumsmaerket-guide-genbrug.html 

Den lange nedbrydningstid, samt det at aluminium er så energikrævende at producere

er blandt de grunde til jeg selv personligt ikke køber/bruger sølvpapir, istedet for bruger jeg madpakkepapir.

Sølvpapir er 30 gange værre for miljøet end madpakkepapir, samt CO2 udledningen fra de to produkter, er en stor forskel.

Citat:"» (...) du kan reducere din CO2-udledning med 14 kilo CO2 per år ved at skifte til madpapir, hvis du hidtil har pakket din madpakke i staniol 200 gange om året«, lyder rådet fra miljøingeniøren."

Kilde: http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE488915/drop-staniol-naar-du-smoerer-madpakker/

_

Grunden til at fx plastik, sølvpapir, dåse osv. ikke forsvinder, er fordi
at dyr, insekter, bakterier mm. ikke spiser det, og dette er grunden til at det bare kan ligge i naturen i FLERE Hundrede år!!

Aktiviteten i billeder og film 

Se vores video -->

Billeder

Søm og hammer bruges..

Skrald-kæp klargøres..

de forskellige skrald dele sømmes fast.

Voila - vores skrald-kæp er færdig

med både pap, plastik, sølvpapir, bananskrald, og et blad..

Der graves et hul..

skrald-kæppen bliver lagt i..

Færdig..

Litteratur

Edlev, Lasse Thomas (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark, København

Uldall, Lena. (2010) http://uldallconsult.dk/Billeder/pdf/SMTTE-artikel.pdf Uldall Consult Aps

http://www.kundskabogkaos.dk/undervisningsplan-haandvaerk-og-design-smtte-model/ 

(http://www.affald.dk/da/5-6/henkastet-affald/artikler/179-affald-i-naturen-nedbrydningstider.html)

-

Dyreholdsopgave - samt mit natursyn

Update på mit dyreholds projekt
- Samt mit natursyn efter billederne :-)

Her kommer lige en lille opdatering på mit dyreholdsprojekt, samt i lige også får mit natursyn.
Jeg har måtte fjerne æblerne, da de dannede nærmest en sky af grå mug hen over overfladen, så æblerne røg ud. Der er simpelhen ikke nok orm til at konsumerer størrere mængder.
I kan se lidt på billedet her ude til siden af terrrariet.

Men jeg har gjort mig nogle andre opdagelser i mit lille terrarie, og det er at jeg huser andre små væsner end blot kompostormen.
Der er flyttet en lille bænkebider ind, samt duften, klimaet, og skraldet
tiltrækker små bananfluer.

Bananfluer er små vingede insekter, som tiltrækkes af fordærvet frugt, det er nok også derfor de har fundet vej til mit lille terrarie :-)
Bananflue er et to-vinget insekt, og kan lægge op til flere hundred æg.. om DAGEN!
Alle disse mange æg, er en af grundene til at bananfluen kan
være svær at komme af med igen.
Så uha!
Dem har jeg nu alligevel ikke lyst til at have indendøre.

BANANFLUEN, KLASSIFIKATION

Domæne: Eukarya

Rige: Animalia (Dyr)

Række: Arthropoda (Leddyr)

Klasse: Insecta (Insekter)

Orden: Diptera (Tovinger)

Familie: Drosophilidae (Eddikefluer)

Slægt: Drosophila (Bananfluer)

Art: D. melanogaster

Tilbage til mine kompostorme.
Det ser nu ud til at de trives udemærket, de er nogle lidt sky dyr, som hele tiden gemmer sig, og slanger sig ind i muldet igen, hvis man rumsterer lidt rundt i jorden.
Men de er tydelige at se, når man finder dem, på deres meget røde farve, som også er grunden til at den også bliver kaldt for en brandorm. 

KOMPOSTORM, KLASSIFIKATION 

Videnskabelig klassifikation

Kongerige: Animalia

Række: Annelida

Klasse: Clitellata

Rækkefølge: Haplotaxida

Familie: Regnorm

Genus: Eisenia

Arter: E. foetida

Bænkebider

MIT NATURSYN

Hvis jeg skal beskrive mit natursyn ud fra de 3 'hovedkategorier' i bogen Natur og miljø - så vil jeg beskrive mit natursyn som hovedsagligt zoocentrisk, men med en smule antropocentrisk.
(Edlev s. 275-278)

Jeg vil gerne prøve at forklare hvorfor.

Jeg mener at dyr og planter har en værdi som man skal respekterer, dyr skal have et værdigt liv, hvor man skal give dyrene et godt liv, fx med husdyr, er det jo normalt menneskerne der har valgt at dyrene skal bo hos dem, og ikke omvendt, derfor skal vi også give dem et godt liv. Jeg synes også planter har en stor værdi, jeg har aldrig brudt mig om at bare at fjerne planter, træer, blomster osv. men jeg har også en stor kærlighed til blomster.
Men selvfølgelig er man nødt til at fjerne ukrudt, da man jo også skal være her ;-)

Jeg kan godt mærke mit zoocentriske dyresyn kommer frem i forhold til denne opgave. Jeg har meget lyst til at sætte disse dyr ud tilbage til naturen. Sys ikke rigtig de hører sig til i et lille terrarie og har nok en lille smule ondt af dem, selv de sikkert trives vældig godt herinde i varmen, og hvor der bare dumper mad fraoven.

Jeg kunne godt overveje at få installeret en kompostbunke/kompostbeholder i min egen have, med disse dyr. Da jeg har et stort have-hjerte og elsker at arbejde i haven, ordne blomster, bede, beplantning, spirer, og meget, er kompost/gødning noget jeg kunne bruge godt af til alle mine roser og andre haveblomster. Dog er sommeren slut og mange af mine roser og planters vækst er gået i stå. Men måske det var noget jeg skulle kigge på, på et tidspunkt :-)

Men ellers passer den Antropocentrifugale naturopfattelse også til mig, hvor der er mig som centrum, og så åbner mit perspektiv ud mod dyr og planter, ja hele den naturlige omverden som omgiver mig. Dette perspektiv rummer iflg. Edlev også alle de 3 tidligere natursyn.
hvor mennesket hele tiden bruger sine erfaringer, etik og dets dømmekraft til løbende at afveje og justerer dets hensyn og interesser ud til dyr og planter.
Min etik og dømmekraft har også udviklet sig igennem mit liv
og gennem den læring jeg i forskellige henseender til tilegnet mig, der har været med til at udvikle mig og mit (natur) syn.
fx min interresse for havens natur og dens planter.
Man kan sige at min/mennesket 'horisont' udvider sig
Det er ihvertifald sådan jeg tolker det :-)

Altså det lille nyfødte menneskebarn har sig selv i centrum,
og har kun fokusering på at få opfyldt egne behov,
som mad, tryghed, varme.
eftersom det lille menneske udvikler sig,
udvider dets syn sig også - til at omhandle andre og naturen mm.
Som man også kan se på modellen i
Natur og miljø i pædagogisk arbejde side 282.

(Edlev, s 281-282)

Kilder

Edlev, Lasse Thomas (2008): Natur og miljø i pædagogisk arbejde. København 

https://da.wikipedia.org/wiki/Bananflue

https://en.wikipedia.org/wiki/Eisenia_fetida

-

Indsamling af skrald - Aktivitet nr 4

Indsamling af skrald

SMTTE model

Vi har valgt at koble aktiviteten op på SMTTE-modellen, da læreplanerne forpligter til at man tænker didaktisk (får gjort sig pædagogiske overvejelser.)
Børnene lære ikke altid det som pædagogerne sætter som mål, men de lære måske noget andet og måske endda noget mere. Vi har derfor valgt SMTTE-modellen for at få spurgt os selv, hvad er det vi vil, hvad vil vi opnå, og hvordan kan vi forsøge at realisere målene ? (2011, s.72-73)

SMTTE-modellen bestå af 5 elementer som man skal forholde sig til i forbindelse med at man arbejder med børns læreprocesser.

Sammenhæng

Vi er 2 pædagogstuderende til rådighed i udarbejdelsen af aktiviteten i forbindelse med vores valgmodul om natur-miljø og udeliv. Vi har udvalgt vores biotop (et område i Toftegårdsskoven i Marstal) som udgangspunkt for aktivitetens udførelse.

I næste uge hvor vi skal ud og lave feltarbejde i institutionen Kernehuset i Ærøskøbing (Ærø) hvor vi blandt andet tager fat i denne aktivitet, og afprøver den med / på børnene.
Her har vi valgt at arbejde med målgruppen 5-6 årige altså de kommende skolebørn. Vi forventer at vi skal arbejde med en lille gruppe bestående af 4-5-6 børn samt en af deres faste pædagoger. Grunden til at vi har valgt denne målgruppe er at vi forventer at de er på et udviklingsniveau hvor de har en forståelse for affald og hvor vi kan skabe en videre interesse for netop dette emne.

Mål

Vi vil gerne opnå at give børnene kendskab til naturen og det affald som den bliver udsat for.

Vi vil gerne være med til at præge børnenes miljøbevidsthed igennem en sjov aktivitet, så de får oparbejdet en naturlig respekt for naturen.

Vi vil gerne støtte op om børnenes udvikling af miljøomsorg / miljøbevidsthed, hvor barnet lærer at udvise omsorg og respekt for naturen. Vi skal have omtanke for hvordan vi behandler naturen og at man ikke bare ser naturen (her skoven) som en stor skraldespand/losseplads hvor man bare kan smide om sig med affald som man lyster. Iflg. Edlev  så vil miljø omsorgen blive udviklet som en del af barnets dannelse hvis barnet også får lov til i eget tempo at gøre sig erfaringer i naturen.  (Edlev s. 84-85) Derfor er det også vigtigt for os at imødekomme barnets udviklingsniveau.

Tegn

De tegn vi ønsker at se på at vi  nærmer os målet, er at børnene på eget initiativ begynder at gennemsøge området for affald, at de udviser engagement og fordybelse i aktiviteten. Og de indbyder til dialog omkring aktiviteten, at de lytter og kigger opmærksomt og bruger deres krop og sanser og stille undrende og reflekterende spørgsmål bla. omkring det affald som er blevet smidt i naturen.

Børnene lærer at tage ansvar for naturen og for lokalområdet og dermed får indarbejdet en holdning til at skrald som plast mm. hører til i skraldespanden og ikke i skovbunden.

Tiltag

Aktiviteterne bliver sat i gang med at pakke en grejbank som fx poser, handsker, opsamler tang, gummistøvler mm. Denne forberedelse er med til at vi får kommet i gang med aktiviteten.

Børnene deltager i klargøringen og forberedelserne til aktiviteterne.

For at støtte op om børnenes engagement og aktivitetens mål, vil vi stille børnene spørgsmål, udfordre børnenes undring, byde op til dialog. Derudover vil vi være opmærksom på pædagogens rolle, ved at sætte ord på aktiviteten, hændelser, iagttagelser mm. Vi vil være opmærksomme på hvad børnene er optaget af, hvad de snakker om og leger med. På den måde kan vi få ny indsigt i hvordan barnet er og hvilket udviklingsniveau de er nået til.

Evaluering

Efter at vi har afsluttet aktiviteten vil vi evaluere på dette. Vi vil bruge evalueringen til at støtte op om de rigtige læreprocesser og vi vil erfarer hvordan vi næste gang kan lave aktiviteten så vi støtte op om den bedst mulige læring. Man kan også evaluere på hvert enkelt barn, hvordan lære de bedst, og hvad man kan gøre for at de får større udbytte af læringen. Man kan få dem til at demonstrerer deres færdigheder (Vi vil senere følge op på dette, når vi har lavet feltarbejde i institutionen.)

PROCESSEN I BILLEDER OG TEKST

Så er mig og Mathilde på vej til biotoppet for at støvsuge stedet for skrald.
Her ses Mathilde klar parat :-)

Her er jeg igang ihærdigt med at stå på hovedet i skovbunden og

rydde affald op, efter skovsvinet ;-))

 

DAGENS FUND

Plastik

Emballager fra diverse madvarer, urtepotte, plastikposer, juicekarton mm.

 

 

 

 

Papir
Rosinpakke (med rosiner i) samt pap tallerken

 

Sølvpapir

Hvad med skraldespande?

I Toftegaardskoven er der ingen affaldsspande.

Dette var muligvis en god ting at få installeret i tofteskoven, så folk har nemmere adgang til at komme af med deres skrald og ikke så nemt bliver fristet til at smide det i naturen.

Vi har derfor taget kontakt til naturstyrelsen for at gøre dem opmærksomme på dette.

Hjemme igen
Sortering

Dagen og aktiviteten sluttede af med at vi fik sorteret affald, i plast og pap.

 

 


Mine tanker

Vi blev faktisk ret overrasket over hvor meget skrald der var at finde, når man blot kiggede efter det. Jeg tænkte ellers først , om vi nu overhovedet kunne finde noget derude på biotopet.
Men der var masser når  man kiggede efter det.
Det jeg egentligt lidt ærgelig over, men jeg er også selv blevet opdraget med at, man ikke smider noget affald ud i naturen, (eller andre steder for den sags skyld) så det har jeg aldrig haft samvittighed til selv bare at smide affald.
Derfor tror jeg også at vi som voksne, forældre, pædagoger kan være med til at
oparbejde en miljøbevidsthed i børnene. Hvis det er noget de får lært fra de er små, ved at spejle sig i voksne som har denne holdning og lærer det fra sig. :-)


-

Litteratur

Lind, Unni. (2009). Pædagogik og pædagoger. Frederikshavn: Dafolo A/S

Edlev, Lasse Thomas (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. Munksgaard Danmark, København

Uldall, Lena. (2010) http://uldallconsult.dk/Billeder/pdf/SMTTE-artikel.pdf Uldall Consult Aps



-